Skrottet Nøddesbo: Jeg kommer tilbageSkrottet Nøddesbo: Jeg kommer tilbage

Jesper Nøddesbo tror på, at han kommer tilbage i Ulrik Wilbeks trup ved EM i Herning. Læs hvorfor.

storybild

Jesper Nøddesbo satser på, at hans EM ikke er slut. (Billede: Polfoto/JENS DRESLING)

Det var ikke den fedeste besked, landstræner Ulrik Wilbek havde til Jesper Nøddesbo søndag morgen.

- Vi fik det at vide her til morgen, Lauge og mig, at han ikke ville skifte i dag, siger Barcelona-stregspilleren til mx.dk.

Knudsen: De spanske spillere kastede sig
Knudsen: De spanske spillere kastede sig

- Men det havde vi heller ikke regnet med. Skadessituationen er fin, og de spillede en rigtig god kamp i går, så det ville være mærkeligt at skifte, siger han.

For ja, Danmark spillede en god kamp, og det var med Jesper Nøddesbo placeret på tilskuerpladserne ved siden af Rasmus Lauge, der med en skadesperiode i optakten til EM, er den anden spiller, der ikke er en af Wilbeks udvalgte 16.

For Nøddesbos vedkommende startede han ellers EM som en del af truppen, men blev skiftet ud lørdag morgen, da venstre fløj Anders Eggert igen var klar efter sin skade.

Eggert: Jeg vil skyde straffe
Eggert: Jeg vil skyde straffe

De to reserver fik dog en nogenlunde opløftende melding for resten af slutrunden fra Wilbek, der endnu har mulighed for to udskiftninger under EM.

- Han satser på, at vi skal skifte ud igen, men han kunne ikke love noget, siger Nøddesbo, der foreløbigt er ude mod Ungarn-kampen mandag, men kan håbe på at komme ind igen mod Island eller en eventuel semifinal – måske finale.

Tror du på det?

- Ja, det gør jeg. Det er også derfor, at jeg holder mig fit.

Hvorfor tror du på det?

- Fordi jeg har noget at bidrage med.

Men har du mere at bidrage med end for eksempel de to andre stregspillere?

- Jeg har måske nogle lidt anderledes ting at bidrage med. Jeg er måske lidt et miks af de to andre stregspillere. Så jeg satser på, at jeg skal ind.

Fra tribunen kunne Nøddesbo se sine danske holdkammerater spille mod seks af sine spanske af slagsen. Seks af spanierne spiller til daglig sammen med den 33-årige stregspiller i Barcelona.

Wilbek: Intet værre end dumme håndboldspillere
Wilbek: Intet værre end dumme håndboldspillere

- Det var en stor kamp, men jeg synes, at det var en rigtig fed håndboldkamp, og jeg synes, at de to hold gjorde det rigtig godt. Det var en fed kamp at være tilskuer til. Jeg var skuffet, men når først kommer ind i kampen og ser, at de andre gør det godt, bliver det også lettere.

- Man ville allerhelst være inde på banen. Jeg bryder mig ikke om at sidde udenfor. Man kommer til at svede lidt ekstra. Det er sjovere at sidde på bænken eller være inde på banen.

Kunne du have givet noget ekstra til holdet med dit kendskab til spanierne?

- Jeg havde leveret den viden, jeg kunne bidrage med inden, til mine holdkammerater, og den viden har de forhåbentligt draget nytte af.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx