Af Ritzau - 11/04-17 13:22

Palermo skifter træner for tiende gang siden sidste årPalermo skifter træner for tiende gang siden sidste år

Palermo har fyret træner Diego Lopez efter en serie på fem nederlag i træk. Diego Bortoluzzi overtaget jobbet.

storybild

Diego Lopez er blevet fyret efter mindre end tre måneder som Palermo-træner. (Billede: Scanpix/Carlo Hermann)

Så var det tid igen. Den italienske fodboldklub Palermo fyrede tirsdag sin træner, Diego Lopez, som dermed kun fik godt to måneder på posten.

Det skriver klubben i en meddelelse på dens hjemmeside, hvor det også fremgår, at Diego Bortoluzzi bliver næste træner i rækken.

Han bliver klubbens femte træner i indeværende sæson, og det er tiende gang, at klubben skifter på trænerposten siden januar 2016.

Det var søndagens nederlag på 0-4 til Milan, der denne gang fik bægeret til at flyde over hos ledelsen.

Det var samtidig klubbens femte liganederlag i træk, hvorfor man nærmest kan tale om lang snor til træneren efter Palermos standarder.

Diego Lopez fik ellers en fin start med 1-1 i Napoli og derefter en hjemmesejr over Crotone, men siden blev det blot til ét point i otte kampe.

Nu venter en svær opgave for Diego Bortoluzzi, der skal forsøge at redde klubben fra nedrykning til Serie B.

Palermo ligger næstsidst med otte point op til stregen. Syv spillerunder resterer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx