02/10-17 02:05

Zidane hylder Iscos leg med bolden efter første hjemmesejrZidane hylder Iscos leg med bolden efter første hjemmesejr

Real Madrid slog Espanyol 2-0 og hægter sig fast i toppen af tabellen. Isco stod for begge scoringer.

storybild

Isco tegnede sig for begge mål, da Real Madrid slog Espanyol 2-0. Scanpix/Gabriel Bouys

Madrid. Der var ros til den dobbelte målscorer Isco, der med sine to mål stjal rampelyset, da Real Madrid slog Espanyol i den spanske Primera Division.

- Han spiller fodbold, som spillede han på gaden. Jeg kan godt lide det, og det bekymrer ham ikke, hvis tingene ikke lige går hans vej, siger Real Madrid-træner Zinedine Zidane om den spanske midtbanekreatør.

Real Madrid vandt opgøret 2-0 efter et mål i hver halvleg fra Isco. Det første blev sat ind efter sublimt forarbejde af Cristiano Ronaldo.

Sejren var Real Madrids første på hjemmebane i ligaen i denne sæson.

- Vi skal være tilfredse. Det vigtigste var de tre point efter tre kampe uden at vinde hjemme, siger Real Madrid-træner Zinedine Zidane.

Med sejren er Real Madrid nu nummer fem i ligaen, hvor Barcelona er kommet fantastisk fra start med syv sejre i syv opgør og en målscore på 23-2.

Herefter følger Sevilla, Valencia og Atletico Madrid.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx