26/01-14 15:44

Roma haler ind på Juventus efter stærk udesejrRoma haler ind på Juventus efter stærk udesejr

Der er nu kun seks point mellem de to tophold i Serie A, efter at Roma besejrede Verona med 3-1.

storybild

Francesco Totti scorer på straffespark. (Billede: AP/Polfoto)

Afstanden mellem førende Juventus og forfølgeren Roma er reduceret til seks point i toppen af den italienske Serie A, efter at romerne søndag efter hentede en flot 3-1-sejr på udebane over Verona.

Dermed udnyttede hovedstadsklubben, at Juventus snublede mod Lazio lørdag aften, og samtidig lægger Roma afstand til Napoli på tredjepladsen.

Det var Adem Ljajic, der sendte Roma på sejrskurs fra tæt hold i første halvlegs sidste minut mod ellers hjemmestærke Verona, der gik ind til kampen med otte sejre i 10 kampe hjemme på Stadio Marc'Antonio Bentegodi.

Men Romas har spillet en glimrende sæson, og holdet demonstrerede sin stabilitet ved ikke at lade sig ryste af, at Veronas Emil Hallfredsson udlignede kort efter pausen.

Gervinho gjorde det nemlig til 2-1 for Roma efter en times tid, og med otte minutter igen var det den indskiftede veteran Francesco Totti, der sikrede sejren på et straffespark.

Roma får i næste weekend besøg af Parma hjemme på det olympiske stadion.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx