13/05-18 17:06

Lettet Lyngby-træner gør Randers til favoritterLettet Lyngby-træner gør Randers til favoritter

Lyngbys Thomas Nørgaard mener, at Randers er favoritter i de kommende opgør om en plads i Superligaen.

storybild

Silkeborg. Søndag spillede Lyngby 2-2 ude mod Silkeborg i det andet playoffopgør i Alka Superligaens nedrykningsspil.

Resultatet betyder, at Lyngby slog Silkeborg med samlet 4-3 og dermed undgår at skulle møde FC Helsingør i kampen for at undgå direkte nedrykning.

I stedet skal Lyngby møde Randers FC, hvor vinderen over to kampe sikrer en ny sæson i Superligaen.

Lyngby-træner Thomas Nørgaard er lettet over resultatet, men vurderer, at Lyngby går ind til kampene mod Randers som undertippet.

- Det er fantastisk, at vi ikke skal spille om direkte nedrykning. Vi har fået lidt medvind, som vi kan tage med ind til kampene mod Randers.

- Det er to lige hold, men med en favoritværdighed på deres skuldre

- De har haft et bedre forår og har haft overtaget mod os. Så uanset hvor lige, jeg forventer, at det bliver, så er det en svær modstander, som er glade for, at de skal møde os, siger Nørgaard.

Anfører Mathias Tauber gjorde comeback i kampen mod Silkeborg, da han blev skiftet ind i anden halvleg.

Det var Taubers første kamp i Superligaen siden april 2017, og han nød i fulde drag at være med igen.

- Det var dejligt og forløsende endelig at være tilbage, og jeg blev også lidt rørt efter kampen. Det var en meget speciel oplevelse.

- Knæet har det rigtig fint, så jeg er klar til at bidrage til de kommende kampe, hvis der bliver brug for mig, siger anføreren.

Tauber roser sine holdkammerater, som formåede at kæmpe sig tilbage i kampen mod Silkeborg, efter hjemmeholdet ellers var kommet foran 2-0.

- Det så ikke godt ud, da vi kom bagud 0-2, men vi fik vist, hvor meget de her gutter er klar til at arbejde for det, siger Tauber.

- Vi blev samtidig båret frem af vores fans, som leverede en rigtig flot præstation og virkelig bakkede os op.

- Det var ekstremt forløsende, at vi fik 2-2. Vi skal nyde vores succesoplevelser, hvilket vi gør nu, men hele truppen ved, at vi kun er halvt færdige og stadig har et par vigtige kampe forude.

Den første kamp mellem Lyngby og Randers spilles i Lyngby på torsdag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny popularitetsmåling: Topminister...
bt.dk
Randers overlever i Superligaen efter...
bt.dk
Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx