Af Ritzau - 04/04-17 21:26

Eriksen vil være mester: Tottenham kan indhente ChelseaEriksen vil være mester: Tottenham kan indhente Chelsea

Tottenham har lært af sidste sæson, hvor holdet til sidst faldt ud af mesterskabskampen, mener Eriksen.

storybild

Christian Eriksen og Tottenham har syv point op til Chelsea i Premier League. (Arkivfoto). (Billede: Reuters/Anthony Devlin)

Chelsea har slået et hul på syv point til Tottenham i toppen af Premier League.

Alligevel har Tottenham-stjernen Christian Eriksen ikke opgivet håbet om, at holdet kan vinde det engelske mesterskab. Det fortæller danskeren til Sky Sports.

- På papiret har vi stadig en chance, men det kræver en del. Der er ni interessante kampe at gøre godt med, siger Eriksen.

- Hvis vi taber, så er vi ude, men vinder vi, så er vi med. Så det bliver tæt.

- Jeg tror, at vi skal tage en kamp af gangen, og så må vi se, hvor langt det rækker, fortæller han.

I sidste sæson lå Tottenham længe og kæmpede med Leicester om titlen. Men London-holdet fik en skidt sæsonafslutning med blot to point i de sidste fire spillerunder.

Christian Eriksen tror ikke, at det scenarium gentager sig.

- Det håber jeg ikke. Jeg synes, at vi gør alt, hvad vi kan, og vi ønsker ikke at komme i den situation igen.

- Jeg håber og tror på, at vi har lært af den situation. Og jeg tror, at vi vil gøre det bedre end i sidste sæson, siger danskeren.

Tottenham møder onsdag Swansea på udebane, mens Chelsea får besøg af Manchester City.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx