Af Ritzau - 03/03-17 20:25; Opdateret: 03/03-17 23:04

Hans-Kristian Vittinghus er tvivlsom til All EnglandHans-Kristian Vittinghus er tvivlsom til All England

Den danske badmintonspiller måtte trække sig fra opgøret i Tyskland mod Chen Long med lårproblemer.

storybild

Hans-Kristian Vittinghus måtte trække sig fra opgøret mod Chen Long med en skade, som gør ham tvivlsom til All England. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Der blev ingen semifinale ved German Open for den danske badmintonspiller Hans-Kristian Vittinghus.

Efter at have tabt første sæt i kvartfinaleopgøret mod kinesiske Chen Long, måtte danskeren trække sig i andet sæt, da han var bagud 3-5 og fik lårproblemer.

All England begynder i næste uge, og med et skadet ben er Danmarks tredjebedste spiller tvivlsom til den store turnering.

- Det er meget svært at sige. Jeg håber på det bedste. Det skal stå meget slemt til, hvis jeg ikke skal prøve at spille.

- Jeg følte egentlig, at jeg stod ret godt rustet til All England, men skader kan ændre mange ting. Det er i hvert fald et skår i glæden, men hvis det bliver okay, føler jeg mig godt rustet, siger Hans-Kristian Vittinghus ifølge TV 2 Sport.

Allerede inden opgøret mod Chen Long fredag mærkede danskeren problemer med forsiden af venstre lår, og han valgte ikke at forværre skaden yderligere, da han ikke mærkede fremgang.

- Så var der ingen grund til at fortsætte. Jeg var i forvejen udspillet, siger den danske badmintonspiller.

Hans-Kristian Vittinghus nåede semifinalen i All England i fjor.

Kvartfinalen i German Open blev også endestation for Emil Holst, der torsdag besejrede selveste Lin Dan.

Danskeren tabte sin kvartfinale i to sæt med 10-21, 14-21 til Chen Tien Chou fra Taiwan.

I herredouble spillede Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen sig i semifinalen med sejr på 21-19, 22-24, 21-14 over et kinesisk par.

Det samme gjorde Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding med en sejr over kinesiske Kaixiang Huang og Yilyu Wang.

Danskerne vandt i to sæt 21-11, 21-18.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx