Af Ritzau - 26/03-17 18:58

31 tyske sportsfolk indrømmer doping i ny rapport31 tyske sportsfolk indrømmer doping i ny rapport

En ny rapport afslører omfattende brug af steroider i vesttysk topsport før Murens fald.

storybild

Seks af de 31 idrætsudøvere har frasagt sig anonymitet og vil blive navngivet i rapporten. (Billede: Colourbox)

En stribe tyske topatleter indrømmer i en ny rapport, at de har taget anabolske steroider i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne.

I arbejdet med rapporten har forskeren Simon Krivec fra Hamburg Universitet kontaktet 121 mandlige eksatleter, som var blandt de bedste i forskellige discipliner i det daværende Vesttyskland.

61 har svaret, og i alt 31 af dem har erkendt at have taget steroider, nogle af dem i en lang årrække.

Det er tv-stationen ARD, der bringer nyheden, og forskeren har selv bekræftet historien over for nyhedsbureauet dpa.

- Sportsfolkene var forbløffende åbne over for mig, siger Krivac, som vil gøre op med myten om, at det kun var i DDR, at doping var udbredt.

De medvirkende udøvere er blevet lovet anonymitet, men seks af dem har frasagt sig den mulighed og vil blive navngivet i rapporten, som bliver offentliggjort 3. april.

Indtil nu er et af navnene kommet frem. Det drejer sig om kuglestøderen Klaus-Peter Hennig, der blandt andet deltog ved OL i 1968 og 1972.

- På den ene side ville jeg hæve mit niveau og kvalificere mig til OL. På den anden side vidste jeg, at det ikke var muligt uden hjælpemidler. Det var et dilemma, siger Hennig til deutschlandfunk.de.

Han beskriver det som ret enkelt at komme i gang med et dopingprogram.

- Vi fik en recept, og den indgav vi på apoteket. Apoteket fik penge fra sygekassen. Sådan var det ganske enkelt, siger Klaus-Peter Hennig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx