13/07-17 14:03; Opdateret: 13/07-17 19:40

Martin Braithwaite er klar til Middlesbrough-skifteMartin Braithwaite er klar til Middlesbrough-skifte

Middlesbrough meddelte torsdag, at Martin Braithwaite har underskrevet en fireårig kontrakt med klubben.

storybild

Middlesbrough. Den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite skifter til Middlesbrough i den næstbedste engelske række.

Den engelske klub oplyser således på sin hjemmeside torsdag aften, at klubskiftet fra franske Toulouse er en realitet.

Det sker, efter at den engelske klub tidligere torsdag meddelte, at man var enig med Braitwaites franske klub om et skifte.

Da havde Braithwaite været gennem lægeundersøgelsen, og derfor manglede blot en underskrivelse af kontrakten.

Martin Braithwaite har indgået en fireårig kontrakt med holdet, der rykkede ned fra Premier League i den forgangne sæson.

Den 26-årige danske angriber kommer til klubben, umiddelbart efter at englænderne har sendt en anden dansker, Viktor Fischer, til tyske Mainz.

Braithwaite har haft stor succes i Toulouse, hvor han har spillet siden 2013. I alt er det blevet til 136 kampe i det franske med 35 mål til følge.

På landsholdet er det blevet til 17 kampe og et enkelt mål.

Braithwaite bliver Middlesbroughs tredje nye spiller i sommerens transfervindue. Tidligere har englænderne også sikret sig Jonny Howson og Cyrus Christie fra henholdsvis Norwich og Derby.

Fredag rejser danskeren til Portugal, hvor han støder til resten af Middlesbrougs trup.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx