24/08-14 23:15

Barcelona åbner sæsonen med sejr og to Messi-målBarcelona åbner sæsonen med sejr og to Messi-mål

FC Barcelona spillede med en mand i undertal i hele anden halvleg, men sejrede alligevel sikkert over Elche.

storybild

FC Barcelona spillede med en mand i undertal i hele anden halvleg, men sejrede alligevel sikkert over Elche. (Billede: Polfoto)

Luis Enrique fik søndag en god begyndelse på livet som FC Barcelona-træner, da mesterskabsaspiranterne på hjemmebane sikkert og fortjent vandt 3-0 over Elche i første spillerunde af Primera Division.

Superstjernen Lionel Messi kom godt fra start på sæsonen med to mål.

Barca taber appel: Må ikke købe spillere
Barca taber appel: Må ikke købe spillere

Sejren kom i hus, selvom Barcelona i lidt over en halvleg måtte spille med en mand i undertal, efter at Javier Mascherano kort før pausen så direkte rødt for en nødbremse som sidste mand.

Lige inden udvisningen havde Messi planmæssigt bragt Barcelona foran 1-0. Messi driblede i vanlig stil forbi nogle modspillere, inden argentinerens berømte venstreben lynede.

Hvis Luis Enrique var nervøs for, hvordan det ville gå Barcelona-holdet i anden halvleg med en mand mindre på banen, så forsvandt nervøsiteten formentlig hurtigt efter pausen.

Luis Suarez: Jeg var deprimeret efter bid
Luis Suarez: Jeg var deprimeret efter bid

Suarez slipper billigere for bid: Her er den endelige dom
Suarez slipper billigere for bid: Her er den endelige dom

Den blot 18-årige angriber Munir El Haddadi, der fik sin Barcelona-debut, scorede hurtigt til 2-0 for hjemmeholdet, efter at anden halvleg var blevet fløjtet i gang.

Han modtog en bold fra den kroatiske playmaker Ivan Rakitic, der i sommerpausen er kommet til fra Sevilla, og den unge spanier afsluttede ganske pænt med ydersiden.

Efter lidt over en times spil var Messi igen på spil, da han inde i straffesparksfeltet afdriblede tre forsvarsspillere, inden han sikkert sparkede bolden i mål til 3-0 med venstrebenet.

Disse billeder har gjort Barcelona sur på Neymar
Disse billeder har gjort Barcelona sur på Neymar

Barcelonas rivaler til mesterskabet Real Madrid og mestrene Atlético Madrid skal begge først i aktion mandag aften.

Den danske landsholdsspiller Michael Krohn-Dehli kom også godt i gang med sæsonen sammen med Celta Vigo, som hjemme sejrede 3-1 over Getafe.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx