31/08-17 15:30

Tottenham henter kontroversiel Walker-afløser i PSGTottenham henter kontroversiel Walker-afløser i PSG

London-klubben har givet den 24-årige højreback Serge Aurier fra Elfenbenskysten en kontrakt til 2022.

storybild

Serge Aurier måtte ikke rejse ind i Storbritannien sidste år, men nu er han klar til at tørne ud for Tottenham. Scanpix/Pascal Pochard-casabianca

London. Christian Eriksens Tottenham har hentet den ivorianske forsvarsspiller Serge Aurier i Paris Saint-Germain. Det skriver Tottenham på sin hjemmeside.

Aurier har fået en kontrakt til 2022, og han skal spille med nummer 24 på ryggen.

- Det her er en stor og spændende chance i en kæmpe klub, og jeg er indstillet på at være professionel både på og udenfor banen. Det er en frisk start for mig, og jeg er indstillet på at gøre Tottenhams fans stolte af mig, siger han til hjemmesiden.

Aurier er kendt som lidt af en ballademager, og Tottenham havde problemer med at få en arbejdstilladelse til den 24-årige højreback.

Det skyldtes, at han i 2016 fik en betinget fængselsdom for at give en politibetjent en albue i hovedet i Paris i 2016.

Albuen betød, at Aurier ikke kunne spille, da PSG mødte Arsenal i London i november. Han måtte ikke komme ind i landet.

I sidste sæson fik han en karantæne af PSG, da han kom med homofobiske udmeldinger vedrørende klubbens tidligere træner Laurent Blanc.

- Fansene er de vigtigste i enhver klub, og jeg glæder mig til at vise dem den rigtige Serge Aurier.

Han har spillet 39 kampe for Elfenbenskysten, og han har scoret et enkelt mål.

I sine tre sæsoner i PSG vandt han mesterskabet to gange, og han scorede fem mål.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx