Af - 24/01-17 13:50

Bremen afviste forbedret Delaney-tilbud fra EvertonBremen afviste forbedret Delaney-tilbud fra Everton

Werder Bremen har angiveligt måttet afvise to tilbud fra Everton på Thomas Delaney.

storybild

Thomas Delaney i duel med Dortmunds Julian Weigl (Billede: Carmen Jaspersen)

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Everton forsøgte at købe Thomas Delaney af Werder Bremen, før danskeren overhovedet havde fået debut for Bundesliga-holdet.

Faktisk var Everton så opsat på at gafle den nu tidligere FC København-spiller, at klubben vendte tilbage med et forhøjet tilbud, efter at Werder afviste den første henvendelse. Men også i anden omgang blev Premier League-holdet afvist.

LÆS OGSÅ: Thomas Delaney efter debut: Det helt rigtige klubskifte

Det skriver Liverpool Echo.

Everton tilbød tilsyneladende først 47 millioner kroner og var siden villig til at forhøje tilbuddet til hele 69 millioner kroner, men formåede altså alligevel ikke at lokke Bremen til at sælge 25-årige Delaney.

LÆS OGSÅ: Delaney debuterer for Werder med nederlag til Dortmund

Ifølge avisen er det dog ikke utænkeligt, at Everton-manager Ronald Koeman igen vil forsøge at hente den danske landsholdsspiller til Goodison Park til sommer.

Delaney debuterede for Werder Bremen mod Borussia Dortmund i lørdags, hvor han sammen med sine nye holdkammerater måtte se sig slået 1-2.

KLIK HER FOR AT FÅ DE BEDSTE FODBOLDNYHEDER FRA METROXPRESS

LÆS OGSÅ: Thomas Delaney charmer bukserne af tyskerne!

LÆS OGSÅ: Delaney om sprogbarriere: - Holdet griner med mig, ikke ad mig

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx