Af - 24/08-14 15:35; Opdateret: 24/08-14 16:00

Magnussen fighter sig til top-placering - men straf truerMagnussen fighter sig til top-placering - men straf truer

Kevin Magnussen var indblandet i en særdeles hård dyst med hele tre tidligere verdensmestre i en vild afslutning på Spa-banen.

storybild

Kevin Magnussen var i tæt trafik mod slutningen af løbet. (Billede: Polfoto/AP)

Sikket drama. Det var spænding lige til det sidste for Kevin Magnussen ved søndagens belgiske grandprix.

I en hæsblæsende duel med Ferraris Fernando Alonso, Red Bulls Sebastian Vettel og såmænd også McLaren-kollega Jenson Button på de sidste omgange kørte danskeren sig ind på en sjetteplads.

Vildt drama: Magnussen i hård kamp om top-placering
Vildt drama: Magnussen i hård kamp om top-placering

Og det var faktisk Kevin Magnussens bedste placering siden andenpladsen i allerførste grandprix tilbage i marts. Det var desuden en plads' forbedring i forhold til start-positionen.

Blandt andet godt hjulpet på vej af at Mercedes-holdkammeraterne Lewis Hamilton og Nico Rosberg allerede i starten kørte ind i hinanden. Det kostede briten en punktering, tyskeren en frontvinge.

Lewis Hamilton kom aldrig tilbage, og han endte med at udgå.

Kevin-fans holder vejret i København
Kevin-fans holder vejret i København

Det betød, at ellers så suveræne Mercedes igen måtte sige farvel til en sejr. Heller ikke Nico Rosberg formåede efter sammenstødet at generobre den indledende pole-position-fordel.

Vinder af det belgiske grandprix blev Red Bulls Daniel Ricciardo, Nico Rosberg blev toer, mens Williams' Valtteri Bottas snuppede tredjepladsen. Kimi Raikkonen blev nummer fire.

Men det var vildt dramatisk om femtepladsen, hvor Kevin Magnussen, Fernando Alonso, Jenson Button og Sebastian Vettel på de sidste omgange lå inden for et sekund og kæmpede om femtepladsen.

Magnussen: Spa-banen er helt fantastisk
Magnussen: Spa-banen er helt fantastisk

Kevin Magnussen var forrest med de tre tidligere verdensmestre bag sig, og i lang tid lykkedes det for den danske debutant at holde dem bag sig. Angreb på angreb på angreb afviste Kevin Magnussen.

Til sidst lykkedes det dog for Sebastian Vettel at komme forbi, på næstsidst omgang, og dermed måtte Kevin Magnussen 'nøjes' med sjettepladsen på en dag, hvor regnen holdt sig væk fra Spa-banen.


Men, men, men: I en af duellerne med Fernando Alonso skiftede Kevin Magnussen flere gange bane for at holde spanieren væk. Det er ikke tilladt. Og inden løbet var forbi, meddelte officials, at man vil undersøge episoden.

Magnussen sætter Button på plads i flot comeback
Magnussen sætter Button på plads i flot comeback

Får Kevin Magnussen en straf – eksempelvis 20 sekundes tidsstraf - kan det koste flere placeringer, fordi det var så tæt.

Fortsættelse følger helt sikkert. Også her på mx.dk.

LÆS OGSÅ: Magnussen halter lang efter i tredje Spa-træning

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx