06/09-13 17:41; Opdateret: 06/09-13 17:51

Ung franskmand snød favoritterne i VueltaenUng franskmand snød favoritterne i Vueltaen

Warren Barguil blev en overraskende vinder af 13. etape af det spanske cykelløb.

storybild

Astanas Vincenzo Nibali fører fortsat løbet. (Billede: AP/Polfoto)

Den franske cykelrytter Warren Barguil oplevede fredag eftermiddag sin hidtil største stund som professionel cykelrytter.

Den 21-årige Argos-Shimano-rytter snød etablerede navne som italieneren Michele Scarponi (Lampre) og hollænderen Bauke Mollema (Belkin) og vandt 13. etape af Vuelta a España.

Ni udbrydere fik held til at holde hjem på etapen over 169 kilometer fra Valls til Castelldefels, som bortset fra en hård kategori-1-stigning ikke bød på de store udfordringer.

Mod afslutningen, som indeholdt en kort stigning, stak Warren Barguil af fra de andre udbrydere og kørte alene over målstregen.

Cirka syv sekunder senere kom italieneren Rinaldo Nocentini (AG2R) over stregen som nummer to, mens Bauke Mollema snuppede tredjepladsen.

LÆS OGSÅ: Dansk cykelrytter hevet ud af Vueltaen

Etapen bragte ingen forskydninger i topstillingen.

Astana-kaptajnen Vincenzo Nibali fra Italien fører fortsat.

Han har et forspring på 31 sekunder ned til Saxo-Tinkoffs irske rytter Nicolas Roche.

Spanske Alejandro Valverde (Movistar) er nummer tre med et minus på 46 sekunder, og amerikaneren Chris Horner (Radioshack) er nummer fire i samme tid som Valverde.

Den danske rytter Sebastian Lander blev hevet ud af Vueltaen af sit hold, BMC, før fredagens etape.

Årsagen til den 22-årige danskers exit er sygdom, som har plaget ham i noget tid.

Sebastian Lander var i det samlede klassement mere end to timer efter Vincenzo Nibali.

Lørdag skal rytterne ud på en hård bjergetape.


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Meghan Markle fik specialfremstillet...
bt.dk
Offentligheden havde ingen adgang:...
bt.dk
I smerter før storstilet arrangement:...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx