06/05-18 16:07

Helsingør misser sejr mod Randers i første playoffkampHelsingør misser sejr mod Randers i første playoffkamp

Randers FC fik 1-1 i playoffkampen mod FC Helsingør efter et sent frisparksmål af Bashkim Kadrii.

storybild

FC Helsingør havde kurs mod sejren mod Randers FC, men måtte nøjes med 1-1. Scanpix/Anders Kjærbye

Helsingør. Randers FC var på vej mod et nederlag og havde fået Kevin Conboy udvist, da Bashkim Kadrii med et sent frisparksmål sørgede for 1-1 i den første af to kampe i Alka Superligaens nedrykningsplayoff mod FC Helsingør.

Dermed står Randers med et glimrende udgangspunkt før returopgøret i Randers i næste weekend.

Helsingør havde i de seneste fire hjemmekampe i Superligaen før søndagens kamp blot lukket et enkelt mål ind, og defensiven stod igen godt mod Randers.

I en jævnbyrdig første halvleg var det yderst sparsomt, hvad de to hold formåede at skabe af chancer.

Første store mulighed tilfaldt den vævre Randers-kantspiller Saba Lobzhanidze, men Helsingør-stopperen Søren Henriksen fik reddet på stregen.

I stedet var det Helsingør, som kom foran efter en halv time, da Matheus Leiria med sit andet Superliga-mål i sæsonen sparkede bolden i nettet efter klumpspil i feltet.

Spillet var mere præget af fysik end af flot fodboldspil, men Helsingør kom knap ti minutter før tid til en gylden mulighed for at skabe et fremragende udgangspunkt før returopgøret.

Randers' Kevin Conboy begik straffespark og fik rødt kort, men Helsingør-topscorer Nicolas Mortensen misbrugte forsøget fra pletten.

Det blev dyrt, for i stedet slog Randers kontra og fik et frispark nogle meter fra feltet ude i den ene side.

Bashkim Kadrii skød noget overraskende direkte på mål, og Kadrii sørgede med sin scoring for, at Randers står godt før returopgøret.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forskere bag kæmpe studie: Det her er...
bt.dk
'Skyldige' Ramos om Salah-skade:...
bt.dk
Tårer i øjnene: Mary fik kronprins...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx