09/05-14 21:16

Tinkoff-Saxo indleder Giroen med flot præstationTinkoff-Saxo indleder Giroen med flot præstation

Orica-Greenedge vandt den indledende holdtidskørsel i Giro d'Italia, hvor Tinkoff-Saxo tog fjerdepladen.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Orica-Greenedge-holdet var som ventet det hurtigste hold, da årets Giro d'Italia fredag blev skudt i gang med en holdtidskørsel på 21,7 kilometer i den nordirske hovedstad, Belfast.

Men nok så interessant sluttede det tidligere danske hold Tinkoff-Saxo på en overraskende flot fjerdeplads. Men Orica-Greenedge kunne trods alt ikke trues.

Tinkovs nye dilemma: Whisky eller cykling?
Tinkovs nye dilemma: Whisky eller cykling?

Riis' superstjerne vinder igen: Er 'El Pistolero' tilbage på toppen?
Riis' superstjerne vinder igen: Er 'El Pistolero' tilbage på toppen?

Orica-Greenedge stillede op som favorit og blev sendt ud på ruten som det andet. Holdet kørte i tiden 24 minutter 42 sekunder, og canadieren Svein Tuft kørte først over stregen og nappede dermed løbets førertrøje.

Tinkoff-Saxo var tredje hold på ruten og satte en tid, der var 23 sekunder dårligere på en foreløbig andenplads, der holdt længe. Holdets to danskere Chris Anker Sørensen og grand tour-debutanten Christopher Juul-Jensen kom begge med det samlede hold i mål.

Det er dog en del af historien, at både Orica-Greenedge og Tinkoff-Saxo havde fordel af at køre på tørre veje på det meste af ruten, inden en regnbyge satte ind.

Tinkoff-Saxo måtte dog give slip på andenpladsen, da BMC med en af forhåndsfavoritterne Cadel Evans kørte i en tid, der var syv sekunder dårligere end Orica-Greenedge.

Riis skriver med colombiansk klatrer
Riis skriver med colombiansk klatrer

Uhørt: Tinkov undskylder for Tour-sviner af Contador
Uhørt: Tinkov undskylder for Tour-sviner af Contador

Siden nappede Omega Pharma-Quick Step den endelige andenplads i en tid, der var fem sekunder langsommere end vinderholdet.

Lotto-Belisol, der tæller feltets tredje dansker Lars Bak, sluttede 1 minut og 34 sekunder efter vinderen.

Dramatikken på første etape sørgede Garmin-Sharp ufrivilligt for. Fire af holdets ryttere styrtede, og værst gik det ud over Daniel Martin, der er færdig i løbet, inden det for alvor begyndte.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx