25/09-13 22:50

United slår Liverpool og ødelægger Suarez-comebackUnited slår Liverpool og ødelægger Suarez-comeback

Manchester United vandt 1-0 hjemme over Liverpool i den engelske pokalturnering Capital One Cup.

storybild

Javier 'Chicharito' Hernandez scorede kampens eneste mål i denne situation (Billede: Polfoto)

Angriberen Luis Suarez kunne ikke hjælpe Liverpool i sit længe ventede comeback for Liverpool i tredje runde af den engelske pokalturnering Capital One Cup - også kendt som Liga Cuppen.

Liverpool tabte nemlig på udebane med 0-1 på det mål, som den mexicanske angriber Javier Hernández scorede et minut inde i anden halvleg.

Der var ingen danskere med i opgøret, da Daniel Agger slet ikke var med i truppen hos Liverpool, efter at han har døjet med en mindre skade i den seneste uge.

Hos Manchester United var reservemålmand Anders Lindegaard heller ikke med i truppen hos United, som brugte David De Gea fra start. Ben Amos var reservemålmand i stedet for Lindegaard.

Til gengæld fik Thomas Sørensen fuld spilletid for Stoke, som vandt 2-0 ude over Tranmere.

Den tidligere danske landsholdskeeper sidder ofte på bænken for Stoke, så det var ekstra opløftende, at buret blev holdt rent i pokalsejren.

Stephen Ireland og Peter Crouch scorede målene for Stoke.

Swansea, som sidste sæson vandt Capital One Cup, tabte med 1-3 på udebane til Birmingham.

Dermed må manager Michael Laudrup affinde sig med, at han ikke genvinder turneringen i denne sæson.

Daniel Burn, Matthew Green og Tom Adeymi scorede målene for Birmingham. Angriberen Wilfried Bony reducerede for Swansea i overtiden.

/ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx