Af Ritzau - 19/01-17 16:27

Landstræneren sender reserver i kamp mod QatarLandstræneren sender reserver i kamp mod Qatar

De bærende kræfter skal have en pause, så spillerne fra andet geled får spilletid i den sidste gruppekamp.

storybild

Niclas Kirkeløkke har endnu ikke fået spilletid ved VM, men det ændrer sig formentlig mod Qatar. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Efter to kampe som ubenyttet reserve kan unge Niclas Kirkeløkke endelig se frem til at få sin VM-debut, når håndboldlandsholdet møder Qatar i den sidste indledende gruppekamp fredag aften.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson forventer, at han vil bruge den betydningsløse kamp til at give spilletid til sine marginalspillere, så de folk, der normalt trækker læsset, kan få en pause.

- Jeg tror, vi vil få Kirkeløkke at se, og Jesper Nøddesbo kommer også til at få spilletid, siger Gudmundur Gudmundsson.

Mødet med Qatar er uden betydning, fordi Danmark allerede er sikker på at vinde gruppen, og fordi qatarerne uanset resultatet slutter på fjerdepladsen.

Gudmundur Gudmundsson kræver dog en spiselig indsats af sit mandskab, der gerne skulle udbygge stimen på 12 sejre på stribe.

- Jeg må kigge på forskellige ting. Jeg vil have, vi spiller en god kamp, men jeg vil også give tid til de spillere, som ikke har spillet så meget.

- Vi går selvfølgelig efter at vinde kampen, og vi forbereder os, som vi altid gør med videoanalyse og taktikmøde, siger landstræneren.

At kampen ikke er vigtig i det store regnskab kan også aflæses af, at Gudmundsson helt usædvanligt ikke brugte natten til torsdag på at gense sejren over Bahrain på video.

- Jeg har hvilet mig og kigger fremad nu. Vi spillede en dårlig kamp, og det må man acceptere en gang imellem. Det var godt, vi vandt kampen. Det var det positive, siger Gudmundur Gudmundsson.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx