Af Ritzau - 17/12-16 17:48; Opdateret: 17/12-16 19:52

Formstærke KIF sejrer ude over HC MidtjyllandFormstærke KIF sejrer ude over HC Midtjylland

KIF Kolding København har fundet melodien i ligaen, hvor det lørdag blev til tredje sejr i træk.

storybild

Kasper Hvidt og KIF Kolding København vandt ude over HC Midtjylland i 888 Ligaen. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

KIF Kolding København fortsætter den gode stime i 888 Ligaen.

Efter sejr over Bjerringbro-Silkeborg (BSV) senest, tog KIF lørdag til Herning og besejrede HC Midtjylland med 27-23.

Dermed hentede KIF den tredje sejr i træk i ligaen og nåede op på 17 point, mens HC Midtjylland bliver på fjerdepladsen med 20 point.

Topholdet Aalborg Håndbold sikrede sig en smal sejr på 24-22 hjemme over Skanderborg Håndbold, og dermed øgede Aalborg i toppen, hvor klubben fører ligaen med 26 point.

Århus Håndbold blandede spillede sig i top-8 med en hjemmesejr på 33-29 over Tønder Håndbold, som ligger næstsidst i rækken.

Det var to formstærke hold, der krydsede klinger i Den Runde Hal i Herning lørdag.

KIF's nuværende form blev suppleret af HC Midtjylland, der jagtede den fjerde ligasejr på stribe.

Omvendt har KIF været formstærke på udebane, hvor seks af de seneste syv udekampe var vundet før dagens opgør.

Sportschef Lasse Boesen var på gæsternes bænk, da klubbens træner Carlos Ortega var ude med to spilledages karantæne for at slå BSV's cheftræner, Peter Bredsdorff-Larsen, i de to klubbers seneste opgør.

HC Midtjylland og KIF fulgtes ad til 8-8 i et tæt opgør, men så trak hjemmeholdet lidt fra, og Dennis Kirkegaard gjorde det til 10-8 til værterne, inden gæsterne kom tilbage.

KIF scorede fem mål i træk, og Cyril Viudes sørgede for pauseføring til KIF på 13-10.

Gæsterne holdt fast, og udbyggede føringen til 16-11 efter fem minutter af anden halvleg.

HC Midtjylland havde det svært i perioden og med et kvarter igen, var det stadig gæsterne, der svang taktstokken med en 22-18-føring.

Føringen på fire mål holdt hele vejen til slutfløjt, hvor vikaren Lasse Boesen kunne glæde sig over endnu en ligasejr til klubben.

Mesterholdet Bjerringbro-Silkeborg (BSV) holdt snor i topholdet Aalborg, da BSV fik to point med en 27-26-sejr hjemme over Sønderjyske. To point adskiller Aalborg og BSV inden grundspillets sidste ti kampe.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tidligere Miss Danmark overrasker:...
bt.dk
Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Søren Østergaard kom til at købe...
bt.dk
Peter Schmeichel i modvind: Udbetaler...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx