27/07-17 08:06; Opdateret: 27/07-17 09:38

Ikonisk stadion betaler prisen for politisk slagsmålIkonisk stadion betaler prisen for politisk slagsmål

Maracanã er kun brugt ved få lejligheder siden OL i Rio. Det brasilianske landshold har droppet arenaen.

storybild

Rio de Janeiro. Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF) offentliggjorde onsdag, at man har lagt landsholdets sidste VM-kvalifikationskamp på et stadion i storbyen Sao Paolo.

Forbundet har en vision om at lade de femdobbelte verdensmestre spille betydningsfulde kampe i hele landet, og da Sao Paolo allerede har huset en kvalifikationskamp, var det ventet, at kampen 10. oktober mod Chile skulle spilles et andet sted: På det ikoniske Maracanã i Rio de Janeiro.

Stadionet har huset to VM-finaler - i 1950 og 2014 - men i hele VM-kvalifikationen har det ikke været i brug. Derfor forventede mange, at landets mest berømte stadion skulle huse Chile-kampen.

Maracanã har siden OL i Rio sidste år været genstand for et politisk slagsmål om, hvem som har retten til at bestemme over stadion. Det har medført, at stadionet samler støv.

Siden OL-finalen i fodbold og OL-afslutningsceremonien har stadionet stort set ikke været brugt. Kun ved få lejligheder har lokale klubber benyttet sig af Maracanã, som har plads til cirka 80.000 tilskuere.

Faciliteterne fejler ellers ikke noget. Siden årtusindskiftet er stadionet blevet renoveret tre gange. Senest var i 2013 forud for VM i Brasilien i 2014.

Ved VM-finalen i 1950 - Brasilien mod naboerne Uruguay - var den officielle kapacitet cirka 200.000, men det anslås, at endnu flere var til stede, da Uruguay chokerende vandt 2-1.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Casper var afhængig af Treo: 'Jeg...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
David Copperfield for retten i USA...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx