Af Ritzau - 08/01-17 20:25

Daniel Wass scorer i begge ender i sikker Celta-sejrDaniel Wass scorer i begge ender i sikker Celta-sejr

Den tidligere Brøndby-spiller Daniel Wass scorede til 2-0 og lavede selvmål, da Celta nedlagde Malaga.

storybild

Daniel Wass (th.) kom på måltavlen, da Celta Vigo dukkede Malaga i den spanske liga. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Miguel Riopa)

Danskerklubben Celta Vigo fik søndag fuldt udbytte af hjemmekampen mod Malaga i Primera Division, og det var med Daniel Wass i noget af en hovedrolle.

Daniel Wass stod for scoringen til 2-0 efter en times spil, men han nåede også at lave et selvmål i sejren, som endte med at lyde på 3-1.

Pione Sisto kom ind og fik de sidste 20 minutter af kampen mod Malaga, som med nederlaget fortsat er uden sejr på udebane i ligaen i denne sæson.

Hjemmeholdet kom godt fra start, tog styringen på kampen, og allerede efter syv minutter kom angriberen Iago Aspas alene igennem.

Han driblede forbi Carlos Kameni i Malaga-målet og satte sikkert bolden ind til 1-0.

Det var stillingen frem til 60. minut, hvor Daniel Wass i to omgange på et halvt minut tog et løb ind i feltet. Anden gang blev bolden serveret fladt foran ham tæt under mål, og så fordoblede han føringen.

Malaga havde ikke ret meget at byde på, og den sidste rest af spænding i kampen blev fjernet med godt et kvarter igen, da Andreu Fontas gjorde det til 3-0.

Daniel Wass var imidlertid ikke færdig med at vise målfarlighed - desværre for danskeren blev den anden scoring sendt i eget net.

Wass kom højest på et indlæg i feltet, og med hovedet fik han snittet bolden i eget mål.

Med sejren rykkede Celta fra 13.- til en delt 8.-plads i ligatabellen.

I Sevilla var der mere dansk succes, da fødselsdagsbarnet Riza Durmisi fik fuld spilletid for Betis, som hjemme vandt 2-0 over Leganes.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx