31/03-18 21:44

Hjemmebanehelt stryger til tops i WTA-turnering i MiamiHjemmebanehelt stryger til tops i WTA-turnering i Miami

Tennisstjernen Sloane Stephens kan nu kalde sig vinder af WTA-turneringen i Miami i hjemstaten Florida.

storybild

Sloane Stephens er født i Florida. Lørdag strøg hun til tops i turneringen i Miami. Scanpix/Geoff Burke

Miami. Tennisspilleren Sloane Stephens tilføjede lørdag en fornem titel til sit cv.

I finalen ved WTA-turneringen Miami Open besejrede den tidligere US Open-vinder i to sæt Jelena Ostapenko fra Letland 7-6, 6-1 og vandt dermed turneringen på hjemmebanen for første gang.

Stephens er selv født i delstaten Florida, hvor turneringen bliver afholdt.

Det var sjette gang, at Stephens var i en WTA-finale. Alle seks finaler er endt med sejr til den 25-årige amerikaner, der med sejren lørdag hentede en titel for første gang i 2018.

Finalen var en nervøs affære. 13.-seedede Stephens lukrerede på lange dueller ved at vente på, at Ostapenko lavede fejl.

I alt lavede letten 48 uprovokerede fejl, mens Stephens slap afsted med at lave 21.

Stephens vandt kampens sidste seks partier. Til sidst kunne hun juble over den store triumf, da Ostapenko slog bolden ud af banen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Santan-der blev der lukket og slukket...
bt.dk
Aviciis ekskæreste med hjerteskærende...
bt.dk
Realitystjerne har dumpet sin fyr:...
bt.dk
Linse er klar med et helt nyt program...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx