26/07-17 11:08; Opdateret: 26/07-17 11:27

Danske svømmere misser VM-semifinaler på stribeDanske svømmere misser VM-semifinaler på stribe

Daniel Skaaning, Anders Lie og Maj Howardsen røg alle ud efter indledende heat ved langbane-VM i svømning.

storybild

Budapest. Onsdagens formiddagsprogram blev ingen succes for de tre danske svømmere, der var i aktion ved langbane-VM i Budapest.

Ingen af danskerne formåede at svømme sig videre til semifinalerne fra indledende heat.

De største forventninger var til Daniel Skaaning i 200 meter medley. Efter indledende heat måtte han dog sande, at hans tid var lidt over et sekund for langsom.

Skaaning blev nummer 21 og er dermed ikke blandt de 16, der skal i bassinet i onsdagens eftermiddagsprogram.

Anders Lie Nielsen var skuffet, da han blot blev nummer 38 af de 113, der gennemførte indledende heat i 100 meter fri. Danskeren kom i mål i tiden 49,71 sekunder. Det var cirka et sekund for langsomt.

Maj Howardsen forsøgte i 200 meter butterfly. Det er ikke hendes primære disciplin, og hun var da heller ikke blandt de 16 svømmere, der kvalificerede sig til semifinalen.

Howardsen blev nummer 28 ud af 35 i tiden 2 minutter og 13,88 sekunder.

Der er allerede blevet sat flere verdensrekorder under VM, og i formiddagens sidste forsøg blev der sat yderligere en. Den stod det amerikanske mixedhold for i 4 x 100 meter medley.

Amerikanerne nåede i mål i tiden 3 minutter og 40,28 sekunder og barberede næsten halvandet sekund af den tidligere verdensrekord, der tilhørte Storbritannien.

Onsdag aften skal Viktor Bromer i aktion i VM-finalen i 200 meter butterfly.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Line Baun: Det lyder uhyggeligt...
bt.dk
Kan du se ligheden? Meghan Markles...
bt.dk
Populær tv-vært beskyldt for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx