27/09-17 22:44; Opdateret: 27/09-17 23:17

Selvmål giver Barcelona smal sejr i LissabonSelvmål giver Barcelona smal sejr i Lissabon

Hverken Lionel Messi eller Luis Suarez fik scoret for Barcelona, som vandt over Sporting på et selvmål.

storybild

FC Barcelona-stjernen Lionel Messi (til højre) scorede ikke selv, men det spanske hold vandt alligevel over Sporting. Reuters/Pedro Nunes

Madrid. FC Barcelona havde problemer ude mod Sporting i Champions Leagues gruppe D, men det spanske storhold endte med at rejse hjem med en smal 1-0-udesejr.

Portugisernes centrale forsvarsspiller Sebastian Coates stod for kampens enlige scoring, da uruguayaneren dirigerede bolden i eget net efter et frispark fra Lionel Messi.

Både Luis Suarez og Lionel Messi havde flere chancer for at score i løbet af kampen, men skarpheden manglede.

Messi spillede sin kamp nummer 593 for Barcelona og nåede dermed op på siden af den tidligere Barcelona-anfører Carles Puyol.

Kun Xavi (767) og Andres Iniesta (637) har spillet flere kampe for Barcelona.

Med sejren over Sporting fortsatte Barcelona i øvrigt en årelang succesrig stime mod portugisiske klubber.

Barcelona har ikke tabt til en klub fra Portugal i nu 15 kampe i træk målt over en periode fra 1987 til i dag.

I den anden kamp i gruppen vandt italienske Juventus med 2-0 hjemme over græske Olympiakos.

Efter en times målløse minutter blev den argentinske stjerneangriber Gonzalo Higuain sendt på banen for Juventus.

Og Higuain skulle kun bruge ni minutter på at finde vej til målet, da han i to omgange fik banket et indlæg fra Alex Sandro i nettet.

Efter 80 minutter øgede Mario Mandzukic til 2-0, da Juventus-angriberen nærmest fik skovlet bolden i mål, da den var blevet reddet på streget efter en afslutning fra holdkammeraten Paulo Dybala.

Barcelona fører gruppen med seks point efter to kampe. Sporting og Juventus har tre point, mens Olympiakos har nul point.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx