08/11-17 13:48

Præsident for græsk CL-klub anklaget for matchfixingPræsident for græsk CL-klub anklaget for matchfixing

Flere ledere, klubejere, trænere, spillere og dommere i græsk fodbold skal for retten i matchfixingsag.

storybild

Vangelis Marinakis, der er præsident i Olympiakos, er anklaget i en sag om matchfixing. Scanpix/Louisa Gouliamaki/arkiv

Athen. Præsidenten for storklubben Olympiakos er blandt 28 personer, som skal for retten i en sag om matchfixing i græsk fodbold. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Olympiakos-præsidenten, Vangelis Marinakis, og den tidligere præsident for Grækenlands Fodboldforbund Giorgos Sarris er ifølge lokale medier mistænkt for at have formet en kriminel organisation.

Organisationens formål har været at manipulere med resultaterne af fodboldkampe.

Blandt de øvrige mistænkte personer, der skal for retten, er tidligere bestyrelsesmedlemmer i fodboldforbundet, tidligere dommere, tidligere trænere og spillere samt klubejere fra Levadiakos og Atromitos.

Der er endnu ikke sat en dato for retssagen, men jurister vurderer, at den kan tage flere måneder, skriver nyhedsbureauet dpa.

Dømmes Olympiakos-boss Marinakis og de øvrige personer skyldige i matchfixing, er strafferammen ifølge dpa op til ti års fængsel.

Olympiakos spillede i sidste uge uafgjort mod FC Barcelona i Champions Leagues gruppe D. Athen-klubben har blot et enkelt point i gruppen, der også tæller Juventus og Sporting.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx