07/02-18 07:30; Opdateret: 07/02-18 09:37

Yderligere 15 russere beder CAS om hjælp til OL-adgangYderligere 15 russere beder CAS om hjælp til OL-adgang

Inden fredag skal sportsdomstolen CAS vurdere om i alt 47 russere skal have adgang til vinter-OL i Sydkorea.

storybild

Aleksandr Legkov vandt OL-guld i Sotji. Det er op til Den Internationale Sportsdomstol (CAS) at afgøre, om han får mulighed for at forsvare guldet i Pyeongchang. Reuters/Lucy Nicholson

Pyeongchang. Yderligere 15 russere med langrendsløberen Aleksandr Legkov i spidsen har bedt Den Internationale Sportsdomstol (CAS) om hjælp til at sikre dem adgang til det forestående vinter-OL i Pyeongchang.

13 af de 15 er idrætsudøvere, mens de sidste to er trænere.

Det er Den Internationale Olympiske Komité (IOC), som har udelukket de 15 appellerende russere.

Atleterne og trænerne formåede ikke at bestå et obligatorisk baggrundstjek fra IOC. Tjekket er indført, efter at Rusland systematisk snød med doping under OL i Sotji i 2014.

IOC har også udelukket 32 andre russere, som allerede tirsdag bad CAS om hjælp til at få omstødt den beslutning.

CAS meddeler, at man først vil komme med en afgørelse omkring de 32 russere, der appellerede udelukkelsen tirsdag.

Onsdag afholdt CAS en høring i den sag i to og en halv time. Høringen genoptages torsdag, hvor der formentlig vil komme en afgørelse.

Vinter-OL begynder officielt fredag, hvor der er åbningsceremoni, men enkelte konkurrencer åbnes allerede torsdag.

Alle russiske atleter, der skal konkurrere i Pyeongchang, vil fremstå som "olympiske atleter fra Rusland". Det sker, fordi det russiske hold formelt er udelukket fra legene efter skandalen i Sotji.

Atleterne vil derfor konkurrere under det olympiske flag. De vil desuden bære dragter uden Ruslands flag. Hvis de vinder medaljer, vil den olympiske hymne desuden blive spillet i stedet for den russiske nationalsang.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

5-årig dreng faldt ud af vindue
bt.dk
Ejgil på 72 er træt af overklassen:...
bt.dk
Tusinder af danskere er utilfredse...
bt.dk
Mogens Palle afslører snedig plan:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx