25/03-18 15:47; Opdateret: 25/03-18 16:09

Vendsyssel udnytter selvmålsfest til at hale ind på VejleVendsyssel udnytter selvmålsfest til at hale ind på Vejle

Moses Opondo, Henrik Madsen og Daniel Arrocha scorede i den forkerte ende, da Vendsyssel slog HB Køge 2-1.

storybild

Køge. Der var ingen mål i den rigtige ende i søndagens 1. divisionskamp mellem HB Køge og Vendsyssel, men det endte alligevel 2-1 til gæsterne i en noget særpræget forestilling.

Først var Vendsyssels Moses Opondo uheldig at lave selvmål, og siden gjorde HK Køges Henrik Madsen og Daniel Arrocha det samme i Vendsyssels vigtige sejr.

Med de tre point lægger Vendsyssel en smule afstand til Esbjerg og Thisted i topstriden. De to hold har 37 point, mens Vendsyssel på andenpladsen nu er på 39 point - to færre end førerholdet Vejle.

Thisted var ellers på vej mod en sejr ude mod Nykøbing FC, men det sluttede 3-3. Thisted har spillet en kamp mere end de nærmeste konkurrenter og tabte dermed et vigtigt skridt i topstriden.

Thisteds finske angriber, Sakari Tukiainen, gjorde ellers sit for at tage tre point med til Nordjylland. Han lavede tre mål fordelt på de to halvlege, men det rakte kun til uafgjort.

Kampen i Herfølge blev for alvor åbnet med to minutter igen af første halvleg, da bolden efter lidt tilfældigheder blev sparket ind på Opondo, som ufrivilligt sendte kuglen over egen målstreg.

Kort inde i anden halvleg ramte HB Køges Madsen bolden helt skævt, og den fløj i modsatte retning, hvor holdets eget mål stod.

Syv minutter efter udligningen skabte det nærmest surrealistiske tilstande, da Arrocha satte venstrefoden på et indlæg, og det tredje selvmål var en kendsgerning.

De to HB Køge-selvmål var nok til at sikre Vendsyssel sejren. HB Køge er modsat Vendsyssel et stykke fra topstriden med 33 point.

Flere kampe i 1. division var aflyst på grund af diverse landsholdssamlinger. I kampen mellem Skive og Brabrand blev der dog spillet fodbold, og her delte rækkens to bundhold med 1-1.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Frustreret lærer frygter det værste:...
bt.dk
Drama i aftes: Mand skudt på klos hold
bt.dk
34-årig mand er død efter bus-ulykke
bt.dk
Tre studerende forsvandt sporløst...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx