02/02-18 20:31

Løchte indleder for Danmark i weekendens Davis Cup-slagLøchte indleder for Danmark i weekendens Davis Cup-slag

Frederik Løchte Nielsen tangerer den danske rekord for spillede Davis Cup-kampe, når Danmark møder Irland.

storybild

København. Caroline Wozniacki har stjålet al fokus i dansk tennis på det seneste, men lørdag bliver blikket rettet mod mændene.

Her indleder Danmark Davis Cup-opgøret mod Irland, som kommer på besøg i weekenden i Birkerød Idrætscenter.

Lodtrækningen gik sådan, at det bliver Frederik Løchte Nielsen, der bliver første dansker i kamp lørdag, når han i single møder Irlands Simon Carr.

- Vi er gode spillere og tager gerne favoritværdigheden på vores kappe, og jeg tror, vi har en god chance for at vinde.

- Når det er sagt, så kender vi fra alle andre sportsgrene, at irerne er et stolt folkefærd, og der sætter stor ære i at repræsentere deres land.

- Vi forventer, at de kommer blæsende ud, så vi tager intet for givet og ved, at det bliver en utrolig hård opgave, siger Frederik Løchte Nielsen i en pressemeddelelse.

Han stiller op for Danmark i sin 40. kamp i Davis Cup-regi, og dermed tangerer han den danske rekord, som indehaves af Torben Ulrich, og som har stået alene i 40 år.

Kampen mod Irland er første runde i Davis Cup-turneringen i 2018 i Europa/Afrika Zone Gruppe II, som er det tredje højeste niveau.

Hidtil er Davis Cup-kampe blevet spillet fra fredag til søndag, men i år tester Det Internationale Tennisforbund (ITF) et nyt spilleformat, hvor man afvikler kampene over to dage.

Det betyder, at der lørdag spilles to singlekampe, mens søndagen byder på en doublekamp og yderligere to singlekampe. Der spilles bedst af tre sæt.

Danmarks andet singleopgør lørdag er en kamp mellem Søren Hess-Olesen og Irlands Peter Bothwell.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

LIGE NU: Politiet talstærkt til stede...
bt.dk
Bank går konkurs
bt.dk
Iskold luft mellem Sex and the...
bt.dk
Støjberg var inviteret til at holde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx