Af Ritzau - 11/06-17 16:40

Lucas Bjerregaard slutter i top-10 i ØstrigLucas Bjerregaard slutter i top-10 i Østrig

Lucas Bjerregaard avancerede tre pladser og sluttede som delt nummer syv ved Lyoness Open i Østrig.

storybild

Lucas Bjerregaard sluttede som nummer syv i Østrig. (arkivfoto) (Billede: Scanpix/Dominique Faget)

Lucas Bjerregaard endte på en delt syvendeplads, da fjerde og sidste runde søndag blev spillet ved European Tour-turneringen Lyoness Open i Østrig.

Den danske golfspiller gik den afsluttende runde i 69 slag, tre slag under banens par.

Lucas Bjerregaard lavede hele seks birdies på runden, men en bogey og en dobbeltbogey sørgede for, at han måtte nøjes med at slutte søndagen i tre slag under par.

Med samlet 281 slag, syv slag under par, lykkedes det for Lucas Bjerregaard at avancere tre pladser samlet til en syvendeplads.

Lyoness Open blev vundet af sydafrikaneren Dylan Frittelli, der sluttede i 276 slag efter en score i 67 slag søndag.

Søndagens runde blev en stor nedtur for Felipe Aguilar, der som den førende spiller havde et forspring på to slag inden de 18 huller.

Chileneren gik imidlertid den afsluttende runde i 75 slag og endte samlet som delt nummer ti i 282 slag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx