19/04-18 20:01

Silkeborg slår hjemme umotiveret Hobro-holdSilkeborg slår hjemme umotiveret Hobro-hold

Silkeborg slog torsdag aften Hobro IK med 2-0 efter scoringer af Vladimir Rodic og Jens Martin Gammelby.

storybild

Silkeborg. Ingen af holdene havde det store at spille for, da Silkeborg IF slog Hobro med 2-0 torsdag aften.

De to klubber mødte hinanden på Jysk Park i Silkeborg blot fire dage efter deres seneste opgør i Hobro.

Silkeborg udnyttede kunstgræsset til sin fordel med meget spil langs jorden, og Hobros spillere virkede umotiverede gennem hele kampen og var reelt aldrig i nærheden af sejren.

Kampen begyndte noget rodet med en del småfejl fra begge hold, hvor Hobro markerede sig som det farligste hold med enkelte skud, der dog ikke voldte problemer for Peter Friis Jensen i Silkeborg-målet.

Silkeborg kom dog hurtigt med, men først i det 43. minut kom kampens første reelle chance, da Hobros Emmanuel Sabbi brugte sin fart til at bryde gennem Silkeborgs forsvar, men Peter Friis Jensen fik afværget problemerne.

Første halvlegs største chance tilfaldt Silkeborg, da et indlæg ramte en helt fri Magnus Mattsson, der dog ikke formåede at passere Jesper Rask i målet.

Kort inde i anden halvleg fik Silkeborg endnu en stor chance, da et indlæg fandt Mikkel Vendelbo ved bageste stolpe, men igen reddede Jesper Rask for Hobro.

Silkeborg kom godt ud til anden halvleg, og i det 50. minut skabte Vladimir Rodic pladsen til, at han selv kunne sende bolden over i det lange hjørne uden nogen chance for Jesper Rask.

Foran 1-0 stod der Silkeborg på det meste, og efter en times spil tilkæmpede hjemmeholdet sig et frispark på kanten af feltet.

Jens Martin Gammelby tog sig af frisparket, og med hjælp fra en afretning endte bolden i nettet bag en chanceløs Jesper Rask til 2-0-føring.

Silkeborg havde herefter kampen under kontrol, og ud over et par små chancer her og der skete der ikke mere i kampen, der således endte med en sikker sejr til Silkeborg.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Familie ryddede op på loftet: Fandt...
bt.dk
Jens Gaardbo: Kronprinsen er en...
bt.dk
Forskere lover: NU løser vi gåden om...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx