18/03-14 15:35

Michael Laudrups russiske bøddel fyretMichael Laudrups russiske bøddel fyret

Spartak Moskva har fyret træner Valery Karpin efter flere nederlag. Det var Karpin, som fyrede Michael Laudrup

storybild

Sådan så de ud i 2008, da Laudrup blev ansat. Nu er Karpin også selv blevet fyret. (Billede: Polfoto)

Tålmodighed er ikke nødvendigvis en dyd i russisk fodbold. Tirsdag har Spartak Moskvas cheftræner Valery Karpin selv mærket kniven efter nogle kampe med dårlige resultater.

Karpin var selv tidligere direktør i klubben. Det var ham, som svang kniven og fyrede Michael Laudrup i 2009. Her gjorde han sig selv til cheftræner.

Nu meddeler klubben på sin hjemmeside, at Valery Karpin er blevet fyret.

- Cheftræneren har det overordnede ansvar, og jeg har problemer med cheftræneren, siger Spartak Moskvas ejer Leonid Fedun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Karpin fik alle de fodboldspillere, han ville, men han har ikke leveret resultaterne til at bakke det op. Vi havde en reel chance for at vinde mesterskabet, men nu glider det fra os, siger klubejeren.

Spartak Moskva er nummer tre i den russiske liga, fire point efter topholdet Lokomotiv Moskva.

Holdet fik mandag aften kun 2-2 mod bundholdet Anzhi Makhachkala, og det var tilsyneladende dråben for klubbens ejer.

Ugen forinden havde Spartak Moskva tabt 0-1 til nedrykningstruede Terek Grozny og blev slået ud af den russiske pokalturnering med endnu et nederlag på 0-1, denne gang til Tosno fra den næstbedste russiske liga.

Valery Karpin havde forladt jobbet som cheftræner efter 2012-sæsonen, og var tilbage som klubbens direktør. Men han blev træner igen i november, hvor spanieren Unai Emery blev fyret.

/ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx