21/10-14 22:40

Chelsea smadrer modstander med tenniscifreChelsea smadrer modstander med tenniscifre

Både John Terry og Didier Drogba kom på måltavlen i 6-0-sejren over Maribor i Champions League.

storybild

(Billede: Polfoto)

Chelsea marcherer med sikre skridt mod avancement fra gruppe G i Champions League.

Tirsdag aften vandt manager José Mourinhos hold med hele 6-0 hjemme over Maribor fra Slovenien.

Chelseas sejr var mere eller mindre slået fast efter de første 45 minutter, hvor scoretavlen viste 3-0 til englænderne på Stamford Bridge i London.

Loïc Remy indledte målfesten efter 13 minutter, men han blev tilsyneladende skadet i den efterfølgende jubelscene og måtte lade sig udskifte med Didier Drogba.

Veteranen fra Elfenbenskysten havde kun været på banen i cirka 10 minutter, da han scorede til 2-0 på et straffespark.

Det begyndte at lugte af en storsejr, da anfører John Terry scorede til 3-0 efter en halv times spil, men slovenerne holdt dog stillingen frem til pausen.

10 minutter inde i anden halvleg gik det galt igen for Maribor, da Mitja Viler scorede selvmål til engelsk 4-0-føring.

Maribor fik chancen for at reducere på et straffespark, men Agim Ibraimi ramte opstanderen.

13 minutter før tid udnyttede Eden Hazard endnu et straffespark og scorede til 5-0. Belgieren sørgede for tenniscifrene kort før slutfløjtet.

Chelsea fører gruppen med syv point for tre kampe. Maribor har to point.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx