30/07-17 19:52

AaB-træner begræder sløset forsvarsspilAaB-træner begræder sløset forsvarsspil

Morten Wieghorst er særdeles skuffet over AaB's dårlige forsvarsspil, der søndag kostede point i Farum.

storybild

Farum. AaB har fået en hård indledning på den nye sæson af Alka Superligaen.

I anden runde tabte AaB med 1-4 hjemme til Sønderjyske, og søndag tabte nordjyderne så med 2-3 på udebane til FC Nordsjælland.

Offensiven var det store problem for AaB i sidste sæson, men i de første runder af denne sæson har forsvarsspillet haltet gevaldigt.

Det skuffer cheftræner Morten Wieghorst, der er særligt utilfreds med måden, som modstanderne får scoret på.

- Jeg er ærgerlig på vores alle sammens vegne. Der var ingen grund til, at kampen mod FCN skulle ende uden minimum ét point med det mod, som vi viste i anden halvleg efter at have været bagud.

- Hvis vi lukker mål ind på denne måde, så kommer vi til at tabe rigtig mange kampe. I dag er det to lette mål, som de får, siger Wieghorst.

AaB-træneren så ellers spillemæssigt gode takter, men han har svært ved at være positiv, efter måden som kampen endte på.

- Vi kom fint tilbage i anden halvleg, og så var det synd, at vi snød os selv på den måde. Det var også lidt et tema i sidste uge mod Sønderjyske. Så dårligt kan vi simpelthen ikke forsvare i eget felt.

- Vi har fået nye spillere ind og forberedt os godt. Vi har også scoret nogle mål, hvilket vi blev klandret for ikke at kunne i sidste sæson. Vi startede sæsonen godt i Parken, men så var det et slag, at vi præsterede sådan i sidste uge.

- Vi kan se lyspunkterne, men lige nu er det langt væk, slutter han.

Efter søndagens nederlag i Farum står AaB blot noteret for ét point efter de tre første kampe. I næste uge skal holdet så forsøge at rejse sig ude mod OB.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Randers overlever i Superligaen efter...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx