31/10-17 06:28

NFL får rettens medhold og udelukker superstjerne for voldNFL får rettens medhold og udelukker superstjerne for vold

NFL har hele sæsonen ønsket at udelukke Ezekiel Elliott, der har haft rettens ord for, at han måtte spille.

storybild

Dallas Cowboys' running back Ezekiel Elliott driver gæk med Washington Redskins. Der kan gå seks kampe, før Elliott igen kan spille i NFL. Scanpix/Geoff Burke

Dallas. Det amerikanske NFL-hold Dallas Cowboys' kæmpestjerne Ezekiel Elliott har fået en karantæne på seks kampe, efter at en domstol mandag har givet NFL lov til at udelukke spilleren.

Det er blot den seneste udvikling i en længere saga om stjernespilleren, der nægter sig skyldig i anklager om, at han har udøvet vold mod sin ekskæreste.

NFL ønskede oprindeligt at udelukke Ezekiel Elliott, inden sæsonen i verdens bedste liga for amerikansk fodbold gik i gang.

Men Elliott, der aldrig er dømt for ekskærestens anklager, gik rettens vej for at få lov at spille. Det virkede i første omgang, da en domstol i Texas dømte, at NFL ikke havde grund til at udelukke spilleren.

Efterfølgende fik NFL dog medhold af en appeldomstol i New Orleans. Kort tid efter blev karantænen dog igen ophævet af en anden appeldomstol.

Derfor har Elliott spillet Cowboys' første syv kampe. Senest løb den 22-årige running back for 150 yards og scorede to touchdowns mod rivalerne fra Washington Redskins.

Dallas Cowboys har mulighed for at appellere beslutningen igen. I det tilfælde vil Elliott være i stand til at spille, mens sagen behandles.

Men holdet fra Texas risikerer i så fald, at Elliott ikke kan være med i en eventuel slutspilskamp.

Hvis Elliott tager sin straf nu, går han kun glip af kampe i grundspillet.

Dallas Cowboys' cheftræner, Jason Garrett, siger, at holdet forbereder sig på, at det skal klare sig uden stjernen.

- Vi har nogle rutinerede running backs. Vi har dybde på den position. Det er ikke fordi, vi aldrig tænker på fremtiden. Det bliver du nødt til at gøre. Man skal altid have en backup klar, sagde Garrett ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der spilles 16 kampe i den regulære sæson i NFL. Cowboys har spillet syv indtil videre.

Hvis Elliott tager sin straf nu, kan han spille igen, når Cowboys møder Oakland Raiders 17. december.

Han vil i så fald være gået glip af kampe mod Kansas City Chiefs, Atlanta Falcons, Philadelphia Eagles, San Diego Chargers, Washington Redskins og New York Giants.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx