Af Daniel Seistrup - 29/09-17 22:41

OL sølv-vinder døde tragisk: Nu hyldes han for særlig gerningOL sølv-vinder døde tragisk: Nu hyldes han for særlig gerning

Under OL i Rio i 2016 døde den tidligere olympiske medaljevinder og kajaktræner tyske Stefan Henze i en bilulykke. Han var organdonor, og nu hædres han på smukkeste vis for at have reddet liv

storybild

Sådan så Stefan Henze ud under OL i Rio kort tid før hans tragiske død (Billede: FRISO GENTSCH)

Under OL i Rio i 2016 døde den tidligere olympiske medaljevinder og kajaktræner tyske Stefan Henze i en bilulykke. Han var organdonor, og nu hædres han på smukkeste vis for at have reddet liv.

Det skriver Aftonbladet.

Stefan Henze vandt OL-sølv i slalomkajak i 2004 og var træner for kajakroerne under OL i Rio.  Men en dag under legene i Rio, da han skulle tilbage til OL-byen i en taxa, kørte den galt. Ulykken endte med at koste den 35-årige tysker livet.

Men Stefan Henze var organdonor. Derfor fik andre mennesker, der levede omkring Rio og var døende og syge, gavn af både hans hjerte, lever og nyrer.

67-årige Ivonette Balthazar var en af dem. Kort tid efter at hun havde fået indopereret Stefan Henzes hjerte udtalte hun, at hun havde som mål at deltage i et motionsløb for at ære kajaktrænerens minde.

Allerede kun 13 måneder efter operationen, deltog hun i det motionsløb, et motionsløb, hun løb,  på Copacabana i Rio. På sin trøjen havde hun et rørende minde til Stefan Henze. Ivonette Balthazar havde nemlig sat et rødt hjerte fast på sit bryst.

»Hvis ikke jeg havde fået hans hjerte, så havde jeg aldrig kunne løbe. Det her er en udfordring for mig, men jeg gør det for ham,« sagde Ivonette Balthazar.

Det var hendes første løb siden operationen, og hun græd og omfavnede sine børnebørn, da hun krydsede målstregen.

»En atlet og en olympisk medaljevinders hjerte banker i mig. Det er utroligt,« sagde den 67-årige løber og roste Stefan Henze og hans familie.

»De gav livet i gave til en person, de ikke engang kender. Jeg græder hver gang, jeg tænker på det, det er svært at tale om. Jeg ville elske at møde hans mor, give hende et knus og sige tak,« sagde Ivonette Balthazar.

Kan du lide artiklen? Følg os på Facebook og få mere af det gode fra BT Sporten

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx