Af Ritzau - 25/03-17 17:18

Succesen fortsætter: Søren Kjeldsen er i kvartfinalenSuccesen fortsætter: Søren Kjeldsen er i kvartfinalen

Den danske golfspiller behøvede kun 14 huller til at spille sig i kvartfinalen i WGC Matchplay.

storybild

Søren Kjeldsen har været stabilt spillende i WGC Matchplay. (Billede: Scanpix/Christian Petersen)

Golfspilleren Søren Kjeldsen er fortsat flyvende i WGC Matchplay i Austin, Texas.

Lørdag spillede den 41-årige dansker sig stensikkert blandt turneringens otte bedste, da han vandt ottendedelsfinalen over amerikaneren William McGirt.

Kampen var afgjort allerede efter 14 af de 18 huller, da Kjeldsen bragte sig foran med fem. Dermed lyder sejrscifrene på 5 & 4 til danskeren.

Kjeldsen bragte sig i front, da McGirt blev noteret for en bogie på andet hul. Amerikaneren udlignede dog omgående, men en birdie på hul 5 indbragte Kjeldsen en ny føring.

Nordjyden lavede sin eneste bogey på syvende hul, men det fik ingen konsekvenser, fordi McGirt gjorde det samme. I stedet vandt Kjeldsen de to næste huller og bragte sig foran med tre.

De næste to huller endte uafgjort, men det begyndte for alvor at ligne en dansk sejr, da Kjeldsen bragte sig foran med fire på 12. hul.

Det hele sluttede efter hul 14, hvor danskeren med lørdagens fjerde birdie kom foran med fem huller, og så var der ikke mere at stille op for McGirt.

I kvartfinalen venter den kun 22-årige spanier Jon Rahm, der er seedet som nummer 21 og havde let ved at sende Charles Howell III ud af ottendedelsfinalen.

Ligesom Kjeldsen vandt Rahm sin kamp efter 14 huller.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx