06/08-17 06:57

EM-kvinder: Vi kæmper for skadet holdkammerat i finalenEM-kvinder: Vi kæmper for skadet holdkammerat i finalen

De danske fodboldkvinder vil vinde EM-titlen for holdets skadede midtbanegeneral, Line Sigvardsen Jensen.

storybild

Line Sigvardsen Jensen har spillet hele EM på den danske midtbane, men hun går glip af søndagens finale mod Holland. I torsdagens semifinale mod Østrig pådrog hun sig en korsbåndsskade. Scanpix/Tobias Schwarz

Enschede. Det danske kvindelandshold blev fredag ramt af et chok før EM-finalen mod Holland.

Midtbanegeneralen Line Sigvardsen Jensen fik konstateret et overrevet korsbånd og kan se frem til flere måneders pause.

I stedet for at lade sig slå ud forsøger holdkammeraterne Pernille Harder og Sanne Troelsgaard at få noget positivt ud af den triste nyhed.

- Det er forfærdeligt, og vi bakker Line op. Hun skal nok komme stærkere igennem det.

- Når nu hun ikke kan være med i finalen, så må vi spille den for hende, siger Sanne Troelsgaard.

Pernille Harder fortæller, at de danske spillere har formået at holde fuldt fokus på finalen.

- Det er frygteligt for Line. Hun er mentalt stærkt og kan fortsat bidrage med nogle taktiske ting. Fordi hun er, som hun er, så har hun gjort det let for os at fokusere på kampen, siger Harder.

Line Sigvardsen Jensen har spillet samtlige kampe på den defensive midtbane i Holland. I torsdagens semifinale mod Østrig måtte hun lade sig udskifte med det, der senere viste sig at være en alvorlig korsbåndsskade.

Under EM er de danske landsholdsspillere nærmest blevet hærdet af dårlige nyheder.

Ud over Line Sigvardsen Jensen er de to midterforsvarere, Janni Arnth og Mie Leth Jans, blevet ramt af skader.

Holdkammeraterne har hver gang rystet de dårlige nyheder af sig og er nu nået frem til finalen.

- Det viser, at vi har en meget bred trup, og vi tror på hinanden, siger Pernille Harder.

- Dem, der skal ind og erstatte, er dygtige spillere. Det har de også fået vist, siger hun.

Søndagens finale spilles på et udsolgt stadion i Enschede med plads til små 30.000 tilskuere klokken 17.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx