Af Ritzau - 08/04-17 18:10

Danmark får nye slovakiske stryg på isenDanmark får nye slovakiske stryg på isen

Slovakiet vandt igen 2-0 over Danmark i ishockey. Danskerne begyndte ellers bedst i Aalborg.

storybild

Ishockeylandsholdet tabte lørdag til Slovakiet. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Maxim Shemetov)

For anden gang i denne uge tabte Danmarks ishockeylandshold til Slovakiet i en testkamp på dansk grund.

I Aalborg var slovakkerne stærkest og vandt 2-0. Torsdag tabte Danmark med samme cifre mod samme modstander.

Første periode endte målløst, men det var danskerne, som havde en overvægt af skud på mål. Siden blev kampen mere jævnbyrdig.

Anden periode endte også uden scoringer, men to mål i begyndelsen af tredje periode afgjorde kampen.

Da DM-slutspillet fortsat er i gang, var Danmark uden flere potentielt kommende VM-spillere, ligesom flere professionelle i udenlandske klubber ikke var med.

Danmarks næste to testkampe er begge mod Norge. De afvikles i Vojens og Rungsted 20. og 22. april.

VM bliver afviklet fra 5. til 21. maj i Tyskland og Frankrig.

Danmark er i gruppe med Slovakiet, Rusland, USA, Sverige, Tyskland, Letland og Italien ved slutrunden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx