11/10-17 10:38; Opdateret: 11/10-17 12:50

Fifa smider Pakistan ud af international fodboldFifa smider Pakistan ud af international fodbold

Grundet indblanding fra tredjepart har Fifa valgt at suspendere Det Pakistanske Fodboldforbund.

storybild

Fifa og præsident Gianni Infantino har givet Pakistan det røde kort i international fodbold. Reuters/Alberto Lingria

Zürich. Hverken Pakistans landshold eller nationens fodboldklubber kan længere deltage i international fodbold.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) meddeler, at man har suspenderet Det Pakistanske Fodboldforbund og dermed udelukket landet fra alle internationale turneringer.

Det skriver Reuters.

Årsagen er, at fodboldforbundets kontorer samt konti er blevet kontrolleret af en administrator ansat af en domstol, og det er ulovligt i henhold til Fifas regler om sportens uafhængighed.

Udelukkelsen af såvel klubber som landshold træder i kraft omgående.

Pakistan var med i den asiatiske kvalifikation til VM i Rusland næste sommer, men allerede i marts 2015 blev VM-drømmen slukket med et samlet 1-3-nederlag til Yemen i første kvalifikationsrunde.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx