18/09-14 23:14

Simon Kjær-scoring sikrer Lille europæisk pointSimon Kjær-scoring sikrer Lille europæisk point

Franske Lille var bagud 0-1 mod russiske Krasnodar, inden den danske landsholdsspiller udlignede til 1-1.

storybild

(Billede: Polfoto)

Simon Kjær var den eneste dansker med fra start torsdag aften i Europa Leagues gruppe H, og forsvarsspilleren fik en vigtig rolle for franske Lille i hjemmekampen mod Krasnodar fra Rusland.

Ved pausen var Lille bagud 0-1, men Simon Kjær fik udlignet til 1-1 midtvejs i anden halvleg. Opgøret sluttede også 1-1.

I gruppens anden kamp bankede Everton på hjemmebane Wolfsburg med 4-1. Premier League-klubben var foran 2-0 ved pausen mod tyskerne, som havde Nicklas Bendtner på bænken i den første time.

Den danske angriber har mange års erfaring fra engelsk fodbold, men det gav ham altså ikke en plads i startopstillingen.

Med et selvmål fra Ricardo Rodriguez kom Everton foran 1-0 efter et kvarter og lige før pausen scorede Seamus Coleman til 2-0.

Lige efter pausen nettede Leighton Baines på et straffespark, så da Bendtner kom på banen, var kampen afgjort. Kevin Mirallas gjorde det til 4-0, inden Rodriguez fik scoret for det rigtige lige inden slutfløjtet.

Christian Eriksen forblev på Tottenhams bænk, da englænderne på udebane i gruppe C spillede 0-0 mod Partizan Beograd.

Peter Ankersen fik de sidste små 10 minutter på banen for Red Bull Salzburg, som hjemme spillede 2-2 mod Celtic i gruppe D.

Franske Guingamp havde Ronnie Schwartz og Jonas Lössl på bænken i gruppe K, da franskmændene tabte 0-3 ude til Fiorentina.

Forsvarsspilleren Alexander Scholz spillede hele kampen for belgiske Lokeren, der ude tabte 0-1 til Legia Warszawa i gruppe L.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Fuld mand afbryder tv-interview: Hvad...
bt.dk
OB er tæt på afklaring: Det bliver en...
bt.dk
Ny lov i Sverige: Sex kun lovligt,...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx