Af Ritzau - 04/07-17 23:14

Greipel fortryder Sagan-angreb: Udelukkelse er for hårdGreipel fortryder Sagan-angreb: Udelukkelse er for hård

Andre Greipel mener, at det er for hårdt af Tour de France-ledelsen at skride til udelukkelse af Peter Sagan.

storybild

Andre Greipel mener, at det er for hårdt at udelukke Peter Sagan fra Tour de France. (Billede: Scanpix/Jeff Pachoud/arkiv)

Sprinteren Andre Greipel var rasende på Peter Sagan (Bora) efter tirsdagens 4. etape i Tour de France, hvor Sagan og Mark Cavendish (Dimension Data) kom i clinch i afslutningen, så briten styrtede og røg på hospitalet.

Tyske Greipel fra Lotto Soudal-holdet angreb den slovakiske verdensmester hårdt efter etapen og sagde blandt andet:

- Der er en fyr med en VM-trøje, som gør, hvad han vil. Jeg synes, kommissærerne bør kigge på ham. Han gjorde det også på den indlagte spurt, lød det fra tyskeren, der senere er kommet på andre tanker.

Peter Sagan blev i første omgang deklasseret på etapen, men senere valgte Tour de France-ledelsen, at han skulle smides helt ud af løbet.

Efter at have set episoden på tv lyder der nu ganske anderledes toner fra Andre Greipel.

- Nogle gange bør jeg se billeder, før jeg siger noget. Undskyldninger til Peter Sagan, for jeg mener, at juryens beslutning er for hård, meddeler tyskeren på sin Twitter-profil.

Peter Sagan nåede at vinde en etape i årets Tour, inden han blev kylet ud. Mandag sejrede han på 3. etape.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Muslimsk læge: Støjberg, du glemmer...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx