08/07-17 07:32

Kim Andersen: Froome ligner ikke et overmenneske i årKim Andersen: Froome ligner ikke et overmenneske i år

Dole. Den trefoldige Tour de France-vinder Chris Froome (Sky) er manden, som skal besejres i årets Tour, men den stærke brite har allerede kørt sig i den gule førertrøje.

storybild

Dole. Den trefoldige Tour de France-vinder Chris Froome (Sky) er manden, som skal besejres i årets Tour, men den stærke brite har allerede kørt sig i den gule førertrøje.

Efter at have taget trøjen på 5. etape udtalte Froome, at målet var at holde den hele vejen til Paris, men den danske Trek-sportsdirektør Kim Andersen mener ikke, at den forsvarende mester har set skræmmende ud indtil videre.

Han noterede sig i hvert fald, at Froome ikke kunne knække de øvrige konkurrenter på stigningen til La Planche des Belles Filles onsdag.

- Froome prøvede jo faktisk, alt hvad han kunne, og Dan Martin (Quick-Step) satte ham endda i finalen, siger Kim Andersen.

- Han er sikkert på den rigtige vej, og det kan godt være, det passer til den sidste uge, men jeg tror ikke, han er noget overmenneske på nuværende tidspunkt.

Derfor forudser Trek-sportsdirektøren også, at der vil være mere spænding om sejren, når feltet kommer ind i den sidste og afgørende uge.

- Jeg tror ikke, han kommer ind i den sidste uge med så stort et forspring, som vi har set tidligere, vurderer Kim Andersen.

Han har Alberto Contador (Trek) under sine vinger, og spanieren tabte seks sekunder i forhold til Froome på La Planche des Belles Filles.

Han var en af dem, som røg af i Froomes ryk, men som egentlig fik kørt sig op igen.

- Contador havde ikke en super god dag på bjerget (onsdag, red.). Han følte egentlig, han var okay kørende, men han havde det ikke super godt opad, og så var det egentlig godt nok, at han kunne undgå at tabe ret meget.

- Det er altid lidt svært, når man bare har ét bjerg. Det er noget helt andet, når der kommer rigtige bjergetaper. Det var det første rigtige bjerg, og man ser tit nogle, som ikke klarer det så godt, men som senere hen gør det godt, lyder det fra en fortrøstningsfuld Kim Andersen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx