28/09-13 18:04

West Bromwich skaber sensation mod UnitedWest Bromwich skaber sensation mod United

Manchester United tabte hjemme til West Bromwich, og også Manchester City led et overraskende nederlag.

storybild

(Billede: Polfoto)

Manchester United har fået en langt fra tilfredsstillende ligastart under den nye manager, David Moyes. Den blev kun forværret lørdag, da klubben led sit mest overraskende nederlag hidtil i sæsonen.

På hjemmebanen, Old Trafford, måtte holdet nærmest sensationelt se sig slået af West Bromwich Albion med 1-2.

Efter en målløs første halvleg kom udeholdet foran, da Morgan Amalfitano fik lov at spadsere gennem hele Manchester Uniteds forsvar, inden han lobbede bolden over David de Gea i målet efter 54 minutter.

United slog dog hurtigt tilbage, da den formstærke Wayne Rooney udlignede blot tre minutter senere.

Så ventede man bare på et forventet sejrsmål til United, men i stedet slog West Bromwich kontra, og Saido Berahino scorede til 2-1 efter en flot solotur og fladt spark fra lige uden for feltet.

Med nederlaget er Manchester United fortsat bare noteret for syv point efter seks kampe. Holdet kan meget vel risikere at falde til tabellens nederste halvdel, når runden er færdigspillet.

Eneste lyspunkt på Old Trafford må være, at bysbørnene fra Manchester City også dummede sig.

På udebane mod Aston Villa førte Manchester City ellers både 1-0 og 2-1 på mål af henholdsvis Yaya Touré og Edin Dzeko, men Birmingham-klubben kom godt tilbage efter pausen.

Først udlignede Leandro Bacuna efter 73 minutter, og bare tre minutter senere scorede Andreas Weimann sejrsmålet til 3-2.

Nicklas Helenius befandt sig på bænken i alle 90 minutter.

Nederlaget betød, at Manchester City taber terræn til de tre tophold fra London, Tottenham, Arsenal og Chelsea.

/ritzau/


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Bilist kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx