19/09-17 19:34

Nye regler: UCI skærer to mand per cykelhold fremoverNye regler: UCI skærer to mand per cykelhold fremover

Med undtagelse af grand tours vil der fremover kun være syv mand per hold i alle cykelløb, meddeler UCI.

storybild

Bergen. Det var i forvejen besluttet, at cykelsportens tre grand tours (Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a España) fra næste sæson kun ville have otte ryttere på hvert hold mod de hidtidige ni ryttere.

Det skulle være med til at give større sikkerhed i feltet, når der var færre folk på vejen.

Men på et møde i management-komitéen i Den Internationale Cykelunion (UCI) under det igangværende VM i Bergen er det blevet besluttet, at der skal skæres endnu mere i mandskabet til landevejsløbene.

I grand tours bliver der plads til de planlagte otte ryttere per hold, men i alle andre herreløb under UCI skæres holdene fra ni ryttere og ned til syv ryttere.

Det skriver UCI på sin hjemmeside.

Fremover vil der således maksimalt være 176 ryttere til start i løbene - med undtagelse af de tre grand tours.

Tiltaget vil givetvis få den effekt, at holdene skal bruge færre ryttere i truppen.

Også i kvindernes landevejsløb bliver der skåret i antallet af ryttere. I etapeløb må holdene stille til start med syv ryttere, mens der i endagsløb kun må være seks ryttere per hold ved startstregen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx