23/12-17 10:52

Liverpool-slider efterlyser mere kedelig fodboldLiverpool-slider efterlyser mere kedelig fodbold

Efter panikminutterne mod Arsenal opfordrer James Milner sit hold til at tage den mere med ro i perioder.

storybild

Med spillere som Philippe Coutinho og Mohamed Salah på toppen skaber Liverpool masser af chancer. Men holdet skal lære at lukke kampe ned, mener James Milner. Scanpix/Ian Kington

Liverpool. Liverpool lignede et hold på vej mod en sikker udesejr over Arsenal fredag aften, inden fem katastrofale minutter forvandlede 2-0 til 2-3 og bragte holdet på randen af panik.

Senere fik gæsterne udlignet til slutresultatet 3-3, men det midlertidige sammenbrud får alligevel Liverpool-spilleren James Milner til at efterlyse koldere hoveder på sit hold.

- Når man er i sådan en situation, skal man på dette niveau være i stand til at køre kampen hjem. Vi skal blive mere kedelige.

- Vi var helt åbenlyst glimrende, når vi angreb, men nogle gange er man nødt til at lukke kampen ned i fem minutter, siger den erfarne midtbanespiller til Sky Sports.

Det er ikke første gang i denne sæson, at Liverpool har sat et komfortabelt forspring over styr.

Det samme skete i Champions League-kampen mod Sevilla, hvor englænderne førte med 3-0 ved pausen, men alligevel måtte nøjes med uafgjort.

Nu er det ved at være tid til at lære af de oplevelser, siger Milner efter Arsenal-kampen.

- Det ser ud til at være et tema for os i år.

- Sommetider skal vi tage det roligt, rykke lidt mere sammen og holde på bolden i stedet for at forsøge at slå kontra hver eneste gang, siger James Milner.

Liverpool er på banen igen 26. december, hvor holdet på hjemmebane tager imod Swansea.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Santan-der blev der lukket og slukket...
bt.dk
Aviciis ekskæreste med hjerteskærende...
bt.dk
Realitystjerne har dumpet sin fyr:...
bt.dk
Linse er klar med et helt nyt program...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx