Af Ritzau - 30/04-17 22:18

Dansk golfspiller triumferer i USADansk golfspiller triumferer i USA

Nanna Koerstz Madsen sejrede ved Symetra Classic i USA og kom et skridt nærmere et kort til LPGA Touren.

storybild

Nanna Koerstz Madsen - her i aktion ved OL i Rio - vandt søndag en turnering i USA. (Billede: Reuters/Andrew Boyers)

Nanna Koerstz Madsen leverede søndag et flot resultat i USA.

Den danske golfspiller vandt turneringen Symetra Classic, der er en del af Symetra Touren.

Nanna Koerstz Madsen lå på andenpladsen før tredje og sidste runde, som hun gik i 68 slag, fire slag under banens par.

Danskeren lavede seks birdies og to bogeys på runden.

Med samlet 205 slag sluttede Nanna Koerstz Madsen 11 slag under par, to slag bedre end amerikaneren Mariah Stackhouse og Daniela Darquera fra Ecuador.

Med sejren fulgte en check på 22.500 dollar, cirka 153.000 kroner.

Nanna Koerstz Madsen jagter et kort til LPGA Tour, og sejren bringer hende tættere på det mål.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx