28/03-18 18:40

To eksspillere mere bliver del af Lyngbys ejerkredsTo eksspillere mere bliver del af Lyngbys ejerkreds

Flere tidligere Lyngby-spillere føjes nu til ejerkredsen i fodboldklubben Lyngby.

storybild

Lyngby. Flere tidligere Lyngby-spillere har valgt at investere i superligaklubben, der tidligere på året var ved at gå konkurs.

Denne gang er det spillere fra henholdsvis Bundesligaen og den bedste belgiske række.

Både FC Kölns forsvarsspiller Frederik Sørensen og Gents midtbanespiller Anders "AC" Christiansen investerer i Lyngby.

Mads Byder, talsmand for investorgruppen Friends of Lyngby, er glad for de nye investorer, fortæller han i en pressemeddelelse.

- Støtten fra de tidligere spillere viser, hvor stor sympatien er for vores nye projekt i Lyngby Boldklub. Vi er meget glade og taknemmelige for den opbakning, vi fra start har fået fra alle sider.

- Der bliver bakket op om den seriøsitet og realistiske plan, vi arbejder på, og ikke mindst de værdier, som vi ønsker at bygge den her klub op omkring, siger Mads Byder.

Anders Christiansen kom til Lyngby fra GVI som ungdomsspiller og var en del af klubbens akademi frem til sin debut som 18-årig i oktober 2008.

Det blev til 85 kampe for Lyngby og syv mål, inden karrieren senere tog fart i FC Nordsjælland, Chievo og Malmö FF i den bedste svenske række.

Han har også spillet tre landskampe for Danmark, men er ikke aktuel i øjeblikket.

Frederik Sørensen har et bemærkelsesværdigt karriereforløb blandt de spillere, som gennem årene har forladt Lyngbys talentfabrik.

Som 18-årig forlod han Lyngby på en lejeaftale til storklubben Juventus, der endte med at give danskeren seniordebut og købe ham fri.

Siden har Frederik Sørensen spillet knap 70 kampe i Serie A for Juventus, Bologna og Verona, inden turen gik til Bundesligaen og FC Köln i 2015.

Her er han aktuelt noteret for 70 kampe og to scoringer, og sidste år fik Frederik Sørensen debut for A-landsholdet i en testkamp mod Tyskland.

Ud over Anders Christiansen og Frederik Sørensen tæller ejerkredsen i Lyngby også eksspillerne Brian Hamalainen og Andreas Bjelland.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på fly: Pilot lagt i håndjern...
bt.dk
Aviciis ekskæreste med hjerteskærende...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Verdensstjerne i København: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx