Af Michael Bo Mortensen - 12/01-14 23:05

Teenager holdt legestue med AC MilanTeenager holdt legestue med AC Milan

Ung Sassuolo-angriber sænkede AC Milan med hele fire scoringer.

storybild

(Billede: Polfoto)

19-årige Domenico Berardi blev den helt store oplevelse, da oprykkerne fra Sassuolo søndag aften på hjemmebane slog AC Milan med 4-2 i den italienske Serie A.

Den unge angriber scorede nemlig alle fire mål for hjemmeholdet.

Der var indledningsvist ikke meget, der tydede på en sejr til værterne. Efter et kvarters spil var AC Milan foran med 2-0 på mål af Robinho og Mario Balotelli.

Men så tog Berardi fat. På 25 minutter scorede han tre gange, og så kunne Sassuolo gå til pausen med en overraskende 3-2-føring.

Og kort inde i anden halvleg slog Berardi til igen med sit fjerde mål. Han nåede dermed op på 11 mål i 14 Serie A-kampe.

I de allersidste minutter bragte AC Milans Riccardo Montolivo spænding tilbage i kampen med sit mål til 3-4. Men hjemmeholdet red stormen af og tog en flot sejr.

Sassuolo rykker dermed op over nedrykningsstregen. AC Milan forbliver på en skuffende 11. plads.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx