Af Ritzau - 05/12-16 17:13

Colin Todd stopper karrieren som fodboldtrænerColin Todd stopper karrieren som fodboldtræner

Man kommer ikke til at se Colin Todd i trænerrollen i fremtiden, siger han efter mandagens fyring i Esbjerg.

storybild

Den hårdt trængte bundklub Esbjerg skilte sig mandag af med engelske Colin Todd og satser nu på Lars Lungi Sørensen. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Efter mandagens fyring i superligaklubben Esbjerg har Colin Todd valgt at indstille sin trænerkarriere i en alder af 67 år.

- Nu vil jeg give min kone og familie fuld opmærksomhed. Jeg har et fly hjem til England i morgen, siger Colin Todd til TV3 Sport.

Han vil ikke udtale sig yderligere om sit pludselige stop som cheftræner i Esbjerg, da han har underskrevet en klausul om tavshed med fodboldklubben.

Som spiller vandt Colin Todd to engelske mesterskaber i 1970'erne, og han blev kåret som den bedste spiller i engelsk fodbold i 1975.

Siden gik englænderen trænervejen og stod i en årrække i spidsen for Randers FC - over to omgange.

Colin Todd nåede at stå i spidsen for Randers i 177 superligakampe og for Esbjerg i yderligere 20 ligakampe.

Ser man på Colin Todds periode i Esbjerg, blev det til blot tre sejre og syv uafgjorte i 20 forsøg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx