17/04-18 19:17

Medie: Armstrongs læge dopede spansk banelandsholdMedie: Armstrongs læge dopede spansk banelandshold

En CAS-afhøring af spansk cykellæge viser, at det spanske banelandshold fik doping af Michele Ferrari i 1996.

storybild

Ifølge en spansk cykellæge leverede den italienske læge Michele Ferrari (th.) doping til det spanske banelandshold i 1996. Scanpix/Nico Casamassima

Madrid. Det spanske banelandshold i cykling fik doping leveret fra den italienske læge Michele Ferrari i forbindelse med OL i Atlanta i 1996.

Det skriver den spanske avis El Pais.

Ifølge avisen medvirkede Spaniens Cykel Union (RFEC) i et dopingprogram, der stod på fra 1993 til 1998, og her spillede Lance Armstrongs læge en hovedrolle i snyderiet.

Det ved avisen, fordi den har fået indsigt i en afhøring af den spanske læge Luis García del Moral, som var læge for det spanske banelandshold dengang.

Del Moral blev afhørt af Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i 2016 i forbindelse med en appelsag for belgiske Johan Bruyneel.

Bruyneel var tidligere sportsdirektør for Lance Armstrongs hold US Postal, og belgieren fik i 2014 ti års karantæne af Det Amerikanske Antidopingagentur (Usada).

I CAS-afhøringen blev Luis García del Moral spurgt, om Ferrari leverede kortikosteroider til de spanske baneryttere i perioden, og her svarede den spanske læge i 2016:

- Det var ikke det vigtigste. Det vigtigste var epo og væksthormoner.

Ifølge El Pais underbyggede Del Moral sine udtalelser med at fremvise et regneark fra 15. juli 1996, hvilket var fire dage før, OL begyndte i Atlanta.

Regnearket dokumenterede, at RFEC havde betalt godt 600.000 kroner til Ferrari, mens der var brugt cirka 268.000 kroner på apoteker.

Seks spanske baneryttere deltog i OL i Atlanta, hvor Spanien blev nummer fem i holdtidskørslen.

Del Moral blev siden ansat på US Postal, og han arbejdede for holdet i en periode, da Lance Armstrong vandt fem af sine syv Tour de France-sejre.

Både Del Moral og Michele Ferrari blev siden udelukket for livstid af Usada i kølvandet på hele dopingsagen mod Lance Armstrong, som i 2012 fik frataget sine syv sejre i Tour de France.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Obama skriver kontrakt med Netflix
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx